Undervisning af unge og voksne
117 fif og formler til pædagogisk praksis er en værktøjskasse til alle med en undervisningsmæssig eller anden pædagogisk praksis. Undervisere, lærerstuderende og pædagogikumstuderende. Og det begrænser sig ikke til dem. Det kan også være personer, der hyppigt afholder kurser eller udviklingsforløb af den ene eller den anden slags, konsulenter og kursusudbydere.
En del af aktiviteterne kan bruges i andre sammenhænge, hvor grupper skal arbejde sammen om udvikling eller med bestemte temaer.
Med andre ord: Bogen er til alle, der ønsker at få en værktøjskasse til deres praksis eller udvide deres allerede eksisterende værktøjskasse på en let og overskuelig måde.
Læs anmeldelse:
https://www.uddannelsesbladet.dk/anmeldelser/
Køb bogen på Forlaget BoD
Bestil den i boghandlen
eller køb den ved at kontakte mig
Dansk som andetsprog
Tamim er skomager henvender sig til tosprogede unge og voksne, der lærer dansk.
Hensigten med bogen er at give et indtryk af en lille dansk arbejdsplads - de arbejdsopgaver, der her kan være, arbejdsmiljøet og relationerne mellem dem, der arbejder i værkstedet.
Bogen kan dels bruges som frilæsningsbog dels som undervisningsmateriale, men gør det på ingen måde ud for en lærebog. Den er tænkt som et supplement til den daglige undervisning, hvor kursisterne og læreren kan læse teksten og efter behov plukke i opgaver og øvelser.
Der lægges i bogen op til, at der arbejdes med de hverdagsdialoger, der ofte hører arbejdslivet til, samt at man tager fat i nogle af de sproglige aspekter, der er i teksten.
Bag i bogen er der til de fleste kapitler dels dialog-øvelser og dels faktabokse med fokus på sproget med tilhørende opgaver.
Køb bogen på BoD
Bestil den i boghandlen
eller køb den ved at kontakte mig
Dansk som andetsprog
Tre-i-en – de første ord og sætninger et et lærebogsmateriale, som er anvendeligt på alle tre danskuddannelser samtidigt.
På turbine-undervisning.dk findes et frit tilgængeligt opgave-materiale og lydfiler til brug i undervisningen.
Materialet består af en bog med tekster om hverdagsemner og autentiske dialoger med fokus på verber.
Til hvert emne er der, som bogens titel antyder, tre niveauer, nemlig Lidt, Mere og Mest, så kursisterne selv kan skalere efter deres individuelle læsning og niveau, samtidig med at hele holdet beskæftiger sig med det samme materiale.
Køb bogen billigt ved at kontakte mig
Bestil den hos boghandleren
eller køb den her på Turbine Forlaget
Erindringer
Hallundbæk gennem 100 år er først og fremmest skrevet til mine børn og børnebørn. Det er vigtigt for mig at få videregivet viden, erfaringer og erindringer, som har betydning for mig, og som jeg tror kan have interesse for mine efterkommere.
En stor del viden fra de tidligere generationer er allerede gået tabt. Mine familiemedlemmer derude vestpå var ikke de mest snakkesaglige, og jeg har ikke været nysgerrig nok og fået spurgt mine bedsteforældre og forældre i tide. Nu er det for sent.
Meget af det, jeg beskriver i bogen er oplevet, en del er blevet mig fortalt, og noget har jeg læst mig til.